Muihin harjoituksiin

Birgittalaisveli Arvidus Nicolain kirje 17.10.1496

Aue Maria gracia plena.[1] Ewerdeligh helse j altzmektighen Gud. Kære moder ffrv abbatissa, domine pater confessor och alle myne kære møder och fæder och ælskelighe samsysken i Gude takkar jach ider met all kerlighet och vyrdo før allan then kærlek i mik bevisth haffuen, serligha tha jach ther nyligasta var met myne kære brøder. Alzmæktogher Gud verdoghis ider allom løne i ewerdeliga æro. Ytermeer maa i vetha, kæresta vener, ath høsten ther næst jach tædan kom, sendis hædhan en vor borgare, Knut Pederson a nampne, til ider met mith breff och conuenthz breffuom och nogot annadh. Ey veth iach om j fingom them; mannen kom enkte i ghen vthan sende mik j [1] løss skript aff Enekøpungh sægiendis sik haffua varit i idran by i xiiij [14] daga, bidendis effter swar och sagde sik ey haffua fongit annad swar aff ider vthan ati ville sielffue haffua idert bodh hiid til Nadendal oc enkte breff honom befælla; hwarføre kwnde jach ider enkt til scriffua, vthan bidde effter samma bodh. Jtem nw i aar, daghen effter sancti Johannis baptiste dagh, hiit kom idert breff, som scriffuit var i fiord pa sancti Mauricij dagh, ludandis at i vndren thet i enkte breff hædan fongit haffuen. Saken hørden i, och astunden i vetha huru hær staar til i landit, tha maa i vetha, ath iach kan aldrigh fulleligha ider til scriffua oc vttryckia hurv som her staar, fførst før ty ath the omylla Rydzser rwsagdho pa Viborgx læn om helga korss dagh exaltationis i fiørd, och alt i landit var, folk, fææ, rogh oc korn førde [the] til theris land och brænde sedan hwsen opp etc., hwadan vy fingom aarliga meer æn [150] mark i sancte Birgitte peninge. Sedan bestelte the Viborgh, oc somlige foro til Nyland oc Tauast land oc giørde teslikes; tædan foom vy oc enkte. Jtem i sommar voro the i Norbotn oc giørde samaledis; tædan vente vy oss icky en peningh. Jtem i fiørd var her aldra hardeste pestilencia, swa ath i wor borgare gaard dodø vid l [50] menniskia, oc ey bleff liffuandis meer æn j [1] pigha och ij [2] gambla quinnor oc nogra pilta fingos veder. Ey fingom vy vædh, ey nagot tet som matzligit var; enghen torde koma til oss; ey mottom vy vthgaa. Sedan kom swadana vinther at enghen mynnas swadane varit haffua. Hwad køld, frost, hungher oc ysældh vy leddom, tet veth ensamer Gud. Ey tha likvæl døde nogor syster eller broder aff the sothen vthan iij [3] systror, som hetho syster Clara, syster Birgitta Nobis, syster Birgitta Valtis, oc ij [2] leghbrøder. Broder Staffan, som pighen sændhe til ider, huilken i skriffuen ligge i Askeby closter, oc broder Ærwast doo i aar, alle aff naturlighen krankdom. Gud theris siell nade. Jtem swadane ræddoghe haffuom vy varit oc æn ærom, ath vy enkte væntom vtan martirium eller flycthena. Swante foor hædan met alt sit folk, her Sten ær vid rydzse roon oc vill slaa pa thøm. Gud han veth oppa hwars deell tet faller. Skulom vy och qwar bliffue, ey veth jach hurv vy skulom liffua; rænthen ær bortho, oc aff alla closters landbo vænthom vy ey offuer ij [2] lesth sædha. Moder abbatissa bider sik swa Gud til hiælp, at hon haffuer icky ena lest malt i ghen til vinther. Ty maa jach sæghia, ath angist oc drøffuilse ærw oss alla vegna vthan vy nywthom Gudz vener. Alzmecktigh Gud goffue tet, ath i villen vnsæthe oss met nogot korn aff oppelandh. Vy vil dom gerna ider vederlæghia, nær altzmektigher Gud føgher ath vy komom i bætre motto i ghen. Jtem om vy skulom fly, som Gud forbywde, tha gøren før Gudz skuld och vnner oss idert sten hwss i Stokholm. Then verdigh herren her Sten radde mik oc teslikes biscopen, at jach skulle haffua farit til Stokholm och faat conuenthenna nogat til bærgan, hwilkit iach ey kwnnde gøre bade før myn krankdom oc tymen, som framliden ær. Oc sæther jach altzsaman i ælzmektigx Gudz føresyyn. Jder alle her meder och hwan føre sigh met siel oc likam the helga trefalloghet oc all Gudz helgon kerliga befellendis. Scriffuit met hast i vort closter Nadendal anno etc xcvj [96], in profesto Luce ewangeliste mei officii sub signeto. Ffrater Aruidus Nicolai, confessor generalis.[2]


Kirjeen osoite:

Religiosis ac deodeuotis personis domine abbatisse, domino confessori generalj ceterisque vtriusque sexus monasterij Vatzstenensis conuentualibus matribus ac patribus meis in Christo amantissimis debito cum famulatu.
[3]

 

Latinankielisten fraasien suomennokset:

[1] Tervehdys, Maria, armoitettu ("armoa täynnä"). [Tällä tervehdyksellä alkoi myös Ave Maria -rukous.]

[2] Vuonna [14]96, evankelista Luukkaan juhlapäivänä virkani sinetillä [=virkasinetilläni]. Veli Arvidus Nicolai, kenraalikonfessori [eli päärippi-isä].

[3] Uskonnollisille ja omistautuneille [=Jumalalle omistautuneille sääntökunnan jäsenille] rouva abbedissalle, herra kenraalikonfessorille [eli päärippi-isälle] ja muille molempaa sukupuolta oleville mitä rakastettavimmille Vadstenan luostarin konventin jäsenille, äideilleni ja isilleni Kristuksessa, olen velkaa palvelualttiudella.

 

Lähde: DF/FMU 4705. Naantalin luostarin päärippi-isän Arvidus Nicolain kirje Vadstenan luostariin 17. lokakuuta 1496. Alkuperäinen paperiasiakirja Ruotsin valtionarkistossa Tukholmassa. Julkaistu myös Internetissä Diplomatarium Fennicumissa osoitteessa http://vesta.narc.fi/df/.

 

Kommentit tekstiin

Muihin harjoituksiin

Sanastoon

Etusivulle