Muihin harjoituksiin

Æff lydhnonne dygdh ok olydnonne odygdh

Altidh loffuadhe thennæ helga fruen lydhnonne dygdh ok alla til hennæ lukkandes kungiorde hon j sik sielfuæ huru tæk hon ær gudhi ok olydhnan otaek Ok at gud som sik sielfuer ødmyukadhe j lydnona jn til dødhen laater ey olydnona onæpstæ antigi j synom vynom her til croppen eller ok j syndarom æuerdeliga til sielena.

Thet hænde tha thenne helga fruen leedh swa mykin drøffuelse for syns crops fægrindh ok vænlek sculd som førre sagdes aff at mange mektoge herrer vilde hona valdtagha medhen jnthe annat kunde hielpæ til at fræmiæ theres viliæ Æt hon mykit rædhendes at hennes licamligin fægrindh sculde ey værda henne sielfuæ til sielæ vaadha ok androm til syndæ tilfelle som gæfuæst hænder Thettæ rædhendes leeth hon sik reedha nagra leedha ok vederstyggeliga smørilse ok sagde for syn scriptefader mester peder ok syna helga modher at hon vilde medh thæn sith anlit smøriae ok vanskapa ther pa at jngen sculde pa hennes vænlek syndæ Huilkit badhe modhren ok scriptefadren storliga henne forbudhw at hon j jnga mattho sik vanskapa sculde, trøstendes a gud j hymmeriki som alt væl skapar at han ok vilde henne væriæ ok beskermae fra alla skam ok vanfrægdh Æn hon thettæ swa som lønliga viliendes gørae at the thet ey vitha sculde, saette sik vnder en høghæn sten hemeliga sik at smoriæ

Æn gudh som henne væl hafde skapat badhe til lif ok siel ok j sin eigen hægn ok foresyn tagit thet ey tilstædhiende Full ginstan nidher aff' thet berget eller stenen hon vnder sath, en stor sten pa hennes hofudh ok swa hardeliga hennes hoffudh krosadhe at the bræstæn synes i hennes hoffudh scaall jn til domen

Ok thy lærde hon allom systrom ok clostrom jomfrum lydhnonna holda j tessom ordhom Myna kaeræ systror, bryten alder jdra lydhno moth idrom formannom ok scriptefædhrom, the som epter mik liffwa sculu openbara see j myno hoffde olydnonne hæmpd som myn kaere gud mik gaff mik til rættelse ok androm til foruarilse at loffuadha lydhno obryteliga holda Velsignader vari millaste gud som hwan en her næpser som han ælskær pa thet at han synom vynom æuerdeliga spary j andra verldh

Thet ønskædhe helge fadren jeronimus altidh sighiendes i synom drøffuelsom 0 domine deus hic seca hic vre vt jn eternum parcas 0 herre gudh her bræn her skær ok twinga at tu sidhan æuerdeliga spary i andra verldh.

 

 

1400-luvulla Naantalin birgittalaisyhteisöön kuului myös Jöns Budde, joka muokkasi  Katarina Ulfsdotterin latinankielisestä elämäkerrasta ruotsinkielisen version viimeistään 1470- ja 1480-lukujen vaihteessa. Yllä oleva teksti on yksi elämäkerran luvuista; kyseessä lienee samalla Jöns Budden oma lisäys. Lähde: Jöns Buddes bok, utg. O. F. Hultman. Helsingfors 1895, s. 210 - 211. Alkuperäinen teksti on osa volyymiä A58, joka sisältää kaikkiaan kymmenen Jöns Budden omakätisesti muistiinmerkitsemää kirjoitusta ja jota säilytetään Kuninkaallisessa kirjastossa Tukholmassa.

 

 

Kommentit tekstiin

Muihin harjoituksiin

Sanastoon

Etusivulle